Ring til os 36 99 05 27

Egypten – 4 nætters krydstogt og 3 nætter i Aswan

Program for rejsen

1. dag
I flyver fra Kbh. først på eftermiddagen og ankommer til Cairo ca. 4,5 timer senere. Vores repræsentant møder jer i Cairo lufthavn og assisterer jer til indenrigsflyet til Luxor. Ved ankomst til Luxor lufthavn bliver I mødt af en af vores repræsentanter som hjælper jer videre til krydstogtbåden og hjælper med at tjekke ind.

2. dag
Om morgenen er der udflugt til Kongernes dal, Hatshepsut
 Templet og Memnon kolosserne. Det er muligt for de morgenfriske at
tage en tur med luftballon over Kongernes Dal (skal tilkøbes som ekstra tur). Her flyves afsted samtidig med solens første
stråler rammer dalen og det er en helt utrolig smuk og
enestående oplevelse.

Frokosten spises på skibet og skibet sejler af sted mod Aswan. Skibet lægger til i Edfu hvor der overnattes.

3. dag
Næste morgen sejler vi videre til Kom Ombo, hvor vi besøger Kom Ombo Templet. Dette tempel er et dobbelttempel, som er viet til falkeguden Horus og krokodilleguden Sobek. Efter besøget sejler vi videre og når til Aswan sent om aftenen.

4. dag
Om morgenen er der udflugt i Aswan til Den nye Dæmning, Den
ufuldendte Obelisk og
Philae Templet. Efter frokost på skibet er der felucca tur på Nilen med besøg på Kitchener Island med den fantastiske botaniske have. Om aftenen er der mulighed for at se lyd-­ og lysshow i Philae Templet.

5. dag
Vi tjekker ud fra skibet efter morgenmaden, og kører til hotellet i Aswan hvor vi tjekker ind.
Resten af dagen er til fri disposition.

 

6. og 7. dag
Dagene er til fri disposition og kan bruges til at nyde den dejlige 
atmosfære, der er i Aswan eller til at nyde hotellets pool. Der er
 endvidere mulighed for at aflægge besøg på Det Nubiske Museum(ikke inkl., men kan tilkøbes). Her er hele Nubiens historie beskrevet fra oldtiden, indtil det blev oversvømmet ved konstruktionen af dæmningen og Nasser søen.

Det er også muligt at tage turen til Abu Simbel (ikke inkl., men kan tilkøbes). Oftest starter turen fra tidlig morgen (kl 4) gennem ørkenen, hvor I nyder solopgangen og morgenmadspakken undervejs og er fremme omkring kl 7. Den skønne gåtur ned til templerne giver et fantastisk scenisk blik udover Nassersøen og det majestætiske gamle vulkanske landskab.

Vel nede ved templerne med de kæmpehøje statuer af Ramses 2., er det bare om at nyde storheden i det ydre og de delikate relieffer i templernes indre

Efter et par timers ophold går det retur til Aswan, bl.a. andet gennem et område, Toshka, hvor der gennem flere årtier er arbejdet med opdyrkning af ørkenen.

Ved frokosttid er i tilbage i Aswan (13 – 13.30).

8. dag
Der er tjek ud tidligt efter morgenmaden og der køres til lufthavnen i Aswan for at flyve til Cairo. Herfra tager vi flyvet ca. kl. 10.00 til København.

Vi tager forbehold for mindre ændringer i programmet.

Bemærk at udflugtspakken ikke er inkluderet i prisen med tilkøbes.
De udflugter der er nævnt i programmet, men ikke er med i udflugtspakken, kan tilkøbes yderligere.