Dagsprogram
8 dage/7 nætter ⇒ 3 nætter i Essaouira - 4 nætter i Marrakesh
Dag 1 - Afrejse fra Danmark
Efter flyvning fra Danmark vil der være ankomst til Marrakesh. I vil blive modtaget i lufthavnen af den danske rejseleder, hvor i her sammen vil køre til Essaouira, og det vil tage ca. 2,5 time.
På vejen dertil laver vi et stop, hvor der vil være mulighed for at få en lækker forfriskning. Derudover så vil vi lave et stop undervejs, hvor vi skal se hvordan den berømte Argan olie bliver produceret. Vejen til Essaouira er nemlig spækket med en masse argan træer, som faktisk er det eneste sted i verden. Her vil der også være mulighed for at købe nogle skønne og lækre produkter med hjem i kufferten.
Når vi ankommer til hotellet i Essaouira tjekker vi ind.
Aftensmad og overnatning på hotellet.
Dag 2 - Essaouira
Efter morgenmad på hotellet byder dagen i dag på en spændende byrundtur, hvor vi skal ud og udforske den fascinerende kystby. Det er også i denne by at der er blevet optaget noget til Games Of Thrones serien. Denne bys bymidte er bilfri, så derfor vil det foregår til fods.
Det første sted vi skal opleve er den populære medina med dertil hørende fiskehavn. Med sin charme med hvide vægge og blå døre er den rangeret som en af de smukkeste, og er defor på UNESCO Verdensarvliste. Vi skal også her besøge borgen som ligger der. Medinaen bliver værnet med 3 store bymure, hvis byporte, man skal igennem for at komme ind i byen. De store volde skærmer byen for en del blæst ude fra havet, men samtidig er de også flotte, fordi de er så høje og velbevarede. På den ene side af volden, kan du opleve mange små souks (marked), der ligger i læ. Vi begår os i byens smalle gader, og små cafeér rundt omkring. Byen charme og stil vil helt klart være magisk for jer, da det er bygget og indrettet i ægte orientalsk stil.
Byen indeholder mange små kunstgallerier, men her skal vi besøge et som har en særlig betydning, fordi det er blevet startet af en dansker. Vi skal besøge Kunstgalleri Damgaard. Her skal vi se nogle fantastiske kunstudstillinger af lokale, samt viden omkring den lokale Gnawa kultur.
I Essaouira findes der flere forskellige kulturer, og en af dem er jødedommen, og her skal vi besøge den jødiske bydel, samt Simon Attias Synagoge, som er en af de mest velbevarede jødiske seværdigheder fra tiden hvor der boede mange jøder i byen.
Vi skal også besøge nogle af de populære souks i byen.
Aftensmad og overnatning på hotellet.
Dag 3 - Essaouira
Der vil være morgenmad på hotellet, og derefter er dagen til fri disposition. Det er muligt at nyde dagen og få slappet af, eller måske tage på yderligere udforskning i denne skønne og magiske by. For dem som lyster kan man prøve forskelligt vandsport, da byen er kendt for dette grundet den stærke vind. Det er også muligt at tage på en Quad tur gennem sand, skov og klitter.
Aftensmad og overnatning på hotellet.
Dag 4 - Essaouira - Marrakesh
Efter morgenmaden tjekker vi ud og bliver vi hentet af vores repræsentant på hotellet, for at kører til Marrakesh.
Når vi ankommer til Marrakesh vil der først være tjek ind på hotellet og efterfølgende tager vi til Djemaa el-Fna pladsen hvor der er et leben uden lige. Her er blandt andet jonglører, dansere, slangetæmmere og appelsinjuice-vogne. Djemaa el Fna betyder direkte oversat "moskeen eller forsamlingen af døden". Pladsen er kendt for at være et sted for offentlig henrettelse af besejrede oprørere eller kriminelle, hvilket er sket helt frem til det sidste århundrede. Det har været et center for offentlige møder og optøjer. I dag er der konstant skiftende underholdning, som når sit klimaks ved solnedgang og fortsætter til sent om natten. Det er en plads, der giver et billede af den charmerende marokkanske folklore.
Aftensmad og overnatning på hotellet.
Dag 5 - Marrakesh
Efter morgenmaden udforsker vi byen. Vi starter dagen med et besøg i El Bahia Paladset, som ligger i en 2-hektar stor have med luksuslejligheder tilfældigt placeret og med indre gårdhaver. Paladset er dekoreret af Marokkos bedste kunstnere i 1860'erne, som Storvesir Ahmed bin Moussa beskæftigede i 14 år for at bygge paladset. Det er et utrolig smukt palads og her er der plads til sultanens enorme harem. Når man bevæger sig i gennem paladset får man en rigtig god fornemmelse af livet i overklassen. Vi ser lokalerne, hvor sultanens harem boede. Det er desværre ikkehele paladset, der er åbent for offentligheden.
Efter frokosten på en lokal marrokansk restaurant fortsætter vi til Ali ben Yussef Madrassa, som i det 14. århundrede frem til det 19. århundrede var den højeste læreanstalt for islamisk lov i Marokko. Madrassaen er indrettet til over 800 studerende, som boede på 132 værelser beliggende omkring en åben gård, og væggene er kunstfærdigt dekoreret med mosaikker, kalligrafi og udskåret cedertræ. De studerende levede således i eksklusive omgivelser, og når de fik deres eksamensbevis, gik de en fornem fremtid i møde. Enkelte rum er efterladt, så man kan få et indtryk af de studerendes liv i den strenge og ambitiøse skole.
På den anden side af gaden ligger Koutoubia moskeen. Den er et af de bedste eksempler på spansk-maurisk kunst, som der kombinerer tilsyneladende enkelhed med fremragende håndværk og tilbageholdende luksus. Moskeens minaret hæver sig 252 meter op i luften, og er helt sikkert en af de mest imponerende seværdigheder i Marrakesh.
Basarerne i Marrakesh er et sandt farveorgie med støj og aktivitet. De er som en lagerbygning af alle de rige skatte fra dette enorme og varierede land. Her findes alle de sølv-handlende i det ene hjørne, alle guld-handlende i det andet, og rækker af boder, der udelukkende sælger lædervarer, kobber varer eller smykker. Det er virkelig fascinerende at se håndværkere på arbejdspladsen, forgyldning på læder eller indlægning af emalje kapper på udsmykkede sølvdolke, kobberhamring, broderet silke eller udjævning af overfladen på cedertræ borde.
Vi besøger Djemaa el Fna pladsen og slutter turen og har mulighed for at gå på Café Glacier, en lokal og rustik café, hvor man kan sidde på terrassen med udsigt over pladsen (kun læskedrikke er tilgængelige).
Aftensmad og overnatning på hotellet.
Dag 6 - Marrakesh
Der vil være morgenmad på hotellet, og efterfølgende vil i blive hentet af jeres rejseleder, som tager jer med ud og ser nogle af de famøse haver i Marrakesh.
Den første som vi skal besøge er Jardin Majorelle haven, som er en af de mest populære seværdigheder i byen. Haven er opkaldt efter den franske landskabsmaler, Jacques Majorelle, som bosatte sig i Marrakech i starten af 1920-erne. Jacques Majorelle samlede på planter fra hele verden og det blev begyndelsen på Jardin Majorelle, der i dag huser 300 plantearter fra fem forskellige kontinenter. Man kan blandt andet opleve nogle kæmpe-kaktusser af en ganske anseelig højde. I denne æstetiske have finder du kvidrende fugle, rislende vand og en eksplosion af farver og eksotiske planter. Haven har været ejet af den franske designer Yves Saint Laurent, som i dag har fået spredt sin aske et sted i haven, som ikke er åben for offentligheden.
Den anden have vi skal besøge hedder Le Jardin Secret haven, som er åben for offentligheden for første gang i historien. Her vil i opleve oldgammelt og smukt arkitektur, imens i går rundt blandt smukke og duftende blomster til lyden af rindende vand og syngende fugle. Haven er delt op i to. Den ene del hedder den eksotiske have, som er fyldt med planter fra flere forskellige lande. Den anden del hedder den islamistisk have, og er et helligt sted som er skabt i traditionel stil.
Aftensmad og overnatning på hotellet.
Dag 7 - Marrakesh
Der vil være morgenmad på hotellet, og derudover er dagen er til fri disposition. Nyd livlige og unikke Marrakesh, og gå på opdagelse i byens gader.
Aftensmad og overnatning på hotellet.
Dag 8 - Afrejse fra Marokko
Vi spiser morgenmad på hotellet og tjekker ud. Herfra kører vi sammen med vores repræsentant til lufthavnen hvor der vil være afrejse tilbage til Danmark.