Ring til os 36 99 05 27

Radamis I og Radamis II

Nilkrydstogtskibene sejler fra Luxor til Aswan og retur. Antallet af dage varierer alt efter hvilket program I vælger.

Skibene består af 4 dæk, det nederste dæks kahytter er forbeholdt personale og guides, 2. dæk har reception og kahytter, 3. dæk har restaurant og almindelige kahytter samt suiter og på 4. dæk ligger baren almindelige kahytter samt suiter.

Alle skibets kahytter ligger udvendigt, dvs. der er kun én række i hver side af skibet. 3. og 4. dæk er hvad vi kalder øvre dæk. Det er muligt at bestille kahyt på øvre dæk (mod tillæg) for at komme så højt op i lyset som muligt, når bådene ligger i havn samt væk fra eventuelle rystelser og støj motoren kan give. I havnen ligger skibene uden på hinanden, og de nederste dæk er selvfølgelig mørkere at opholde sig på end længere oppe.

Alle kahytter har eget badeværelse med hårtørrer, aircondition og satellit-tv med satellitkanaler.

Der er én restaurant på skibet, hvor alle måltiderne indtages. På soldækket øverst på skibet, er der en lille pool, en bar og overdækket terrasse med stole og borde, hvor de læskende drikke kan nydes.

I indlogeres i en udvendig kahyt med store panoramavinduer. Vi sørger altid for at få kahytter så højt på båden som muligt. Men vi kan ikke uden betaling garantere kahyt på øvre dæk (3. eller 4. dæk), da der kan være andre der betaler sig fra at bo i kaytterne. Derfor vil der altid være et tillæg på kahyt på øvre dæk, hvis en kahyt skal garanteres der.

Vær opmærksom på at det ikke er det fulde antal dage der sejles. Der er lagt tid ind til at man kan nå at se seværdighederne i byerne man lægger til ved. Derfor er det typisk først på anden dagen efter check in på båden at den sejler. Der vil også være en nat undervejs at man lægger til og overnatter, samt en nat til sidst inden check ud at man ligger til kajs. Derfor skal man regne med at være 3 eller 4 nætter på båden men altså ikke sejle i fulde 3 eller 4 dage.

Undervej lægger båden til i Kom Ombo og Edfu. Her er det muligt at besøge Kom Ombo templet, der ligger smukt ud til Nilen. Templet er ikke så stort, men er et sjældent dobbelttempel bygget i den græsk-romerske periode.

Hvad enten krydstogtet starter i Aswan eller Luxor, er der tid til at besøge de to byers store seværdigheder. I Luxor vil der være mulighed for at besøge Kongernes Dal, Hatchepsuts dødetempel og Memnon-kolosserne på vestbredden. Og i Aswan vil det være muligt at besøge Philae templet, den nye Aswan dæmning og den ufuldendte obelisk.

Vær venlig opmærksom på at hvis du rejser i november til og med februar kan det være koldt om natten på bådene. Der er ikke klimaanlæg med varme, kun aircondition til at køle ned med, i kahytterne på bådene.